Tag: feature

  • RKI – Fup og fakta om Ribers

    RKI – Fup og fakta om Ribers

    RKI. De fleste der har været i økonomiske problemer kender formentlig de tre bogstaver, og det røde logo, som pryder mange breve fra inkassobureauer og kreditorer.

    Men hvad er RKI egentlig for en størrelse, og hvad er fup og fakta om RKI? Det vil jeg forsøge at redegøre for i denne artikel.

    [mwm-aal-display]

    Hvad er RKI

    RKI logoRKI er et register over dårlige betalere. Det var tidligere kendt under navnet Ribers Kredit Information, som senere blev forkortet til RKI. Nu er RKI ejet af Experian, som udover RKI driver en række andre tjenester for deres kunder.

    Oplysningerne i RKI bruges primært af virksomheder, når de skal finde ud af, om du er kreditværdig. Det er også virksomhederne der indberetter dig, hvis du ikke betaler dine regninger til tiden.

    [toggle title_open=”Facts om RKI” title_closed=”Klik for at læse Facts om RKI” hide=”no” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Læs mere” read_less_text=”Luk” include_excerpt_html=”no”]Der er registreret ca. 230.000 personer i RKI
    Tilsammen skylder de knap 17 milliarder kr
    I gennemsnit skylder hver registrerede 75.000 kr
    Den største gruppe i RKI er de 41-50 årige.
    Hver dag foretager RKI’s kunder mere end 20.000 søgninger på personer i RKI[/toggle]

    Både privatpersoner og virksomheder kan registreres i RKI.

    Hvad betyder RKI registrering for dig?

    Det har ret alvorlige konsekvenser for dig, hvis du bliver registreret i RKI. En hel del dagligdags ting bliver lidt mere besværligt. En af de mest indlysende er selvfølgelig, at du ikke kan optage nye lån. Men du vil formentlig også få spærret dit benzinkort, eller få nægtet at få oprettet mobilabonnementer.

    Noget så simpelt som at købe et par briller på afbetaling vil heller ikke være muligt for dig. Du vil måske også opleve, at du skal forudbetale ting, som normalt betales på faktura. Eksempelvis levering af håndværkerydelser og lignende.

    [box type=”info” border=”full”]Ny bank? Kig dig for som RKI registreret, for nogle banker tilbyder ikke netbank med betalingsservice til RKI registrerede[/box]

    Det kan også være temmelig besværligt at skifte bank, selvom alle banker skal tilbyde dig en basiskonto. Men de behøver ikke tilbyde dig et dankort, og det vil du få svært ved at få som RKI registreret. I stedet vil du kunne få et debitkort, som ikke kan overtrækkes, eller måske et simpelt hævekort.

    Men faktisk bør du ikke være så ked af det. Er du plaget af gæld, kan en registrering i RKI faktisk være en god ting. Den forhindrer nemlig, at du falder for fristelsen, og optager flere lån. Det kan du iøvrigt læse mere om her.

    Hvad skal der til, for at komme i RKI?

    Det første skridt er selvfølgelig, at du skylder en virksomhed eller person penge. Minimumsgrænsen for registrering i RKI er 200 kr. Men skylder du under 1.000 kr kommer du i et særligt lukket register, som ikke oplyses til RKI’s kunder. For at de kan finde dig ved en søgning i RKI, skal du skylde mindst 1.000 kr.

    Derudover skal virksomheden have sendt dig mindst tre rykkere, hvori de i den sidste rykker skal have gjort opmærksom på, at du vil blive indberettet til RKI, hvis du ikke betaler.

    [box type=”info” border=”full”]Kravene for, hvornår man må registrere en person er fastsat i persondataloven.[/box]

    Krav for registrering for gæld til det offentlige: Der gælder skærpede krav for det offentlige. For at du kan registreres i RKI for gæld til det offentlige, skal du skylde mindst 7.500 kr. Der skal gå mindst 4 uger, fra du gøres opmærksom på at du vil blive registreret, til du rent faktisk bliver registreret i RKI.

    Krav for registrering for gæld til den finansielle sektor: Hvis kreditor er en bank, et finansieringsselskab, forsikringsselskab eller lignende, gælder at sagen skal være kommet til offentligt kendskab. På almindeligt dansk betyder det, at der skal være afsagt en dom i fogedretten eller en almindelig retsinstans. Gælden skal være mindst 1.000 kr.

    Hvornår må man ikke registreres i RKI?

    Hvis du ikke er enig med kreditor i, at du skylder penge, må RKI ikke registrere dig. Hvis du får meddelelse om, at du er registreret, skal du kontakte RKI, og gøre opmærksom på, at du ikke er enig i at du skylder penge. Så vil du blive slettet, mens sagen undersøges. Det kan betyde, at kreditor skal have rettens ord for, at du skylder pengene. Men det kan ofte også klares rent administrativt, hvis kreditor kan dokumentere kravet overfor RKI.

    Unge under 18 må ikke registreres i RKI. Hvis det sker, skal man straks kontakte RKI, og gøre opmærksom på, at den registrerede er under 18. Så skal vedkommende slettes med det samme. Det samme gælder for personer, der er umyndiggjort. I sådanne tilfælde skal en værge godkende en handel eller aftale, for at den umyndiggjorte  kan registreres i RKI. For at en person skal kunne registreres, skal man være 18 på datoen for kreditgivningen. Man kan altså ikke registrere personer, som har stiftet gæld, før de blev 18, i det øjeblik de så fylder 18.

    Hvor længe er man registreret i RKI?

    Man kan maksimalt være registreret i RKI i 5 år. Derefter slettes registreringen. Hvis man betaler hvad man skylder, bliver registreringen også slettet.

    [box type=”info” border=”full”]Gælden forsvinder ikke eftter de 5 år – Du skylder stadig penge. Du står bare ikke i RKI for den gæld mere.[/box]

    Hvis man har været registreret i 5 år, og får slettet sin registrering består gælden stadigvæk. At få slettet sin RKI registrering er ikke det samme som at gælden forsvinder. Du vil stadig skylde pengene, og kreditor kan stadig forsøge at få penge ud af dig ved at hive dig i fogedretten. Derfor bør du selvfølgelig altid arbejde på at betale hvad du skylder, fremfor blot at vente på at registreringen udløber.

    Når din registrering er blevet slettet efter 5 år, kan du ikke registreres igen for den samme gæld.

    Hvis du betaler det skyldige inden de 5 år, kan du blive slettet så snart du har betalt alt hvad du skylder til den enkelte kreditor. Det er kreditor der skal bede RKI slette dig, så du skal kontakte kreditor, når du har betalt hvad du skylder, så de kan få dig slettet.

    Hvordan undgår du at komme i RKI?

    Har du fået rykkere fra en kreditor eller måske inkassovarsel fra en advokat? Så er det nu du skal gøre noget. Hvis du har mulighed for at betale noget eller hele gælden, skal du kontakte kreditor med det samme, og fortælle at du vil betale med det samme. Et varsel om registrering i RKI bør man reagere på meget hurtigt.

    Hvis du ikke kan betale alt hvad du skylder, har du ofte mulighed for at lave en ordning med kreditor. Så vil du i de fleste tilfælde undgå at blive registreret i RKI, så længe du overholder din aftale.

    Men du skal kun indgå en aftale, hvis du er sikker på at kunne overholde den. Hvis du ikke har råd til at betale bare lidt, bør du også meddele dette til kreditor. Så vil du formentlig ikke komme udenom registreringen i RKI.

    Hvis du først er blevet registreret i RKI, og indgår en afbetalingsaftale med kreditor, vil du oftest først blive slettet, når du har betalt hele gælden. Kun i særlige tilfælde, eksempelvis når du har overholdt aftaler til punkt og prikke gennem længere tid, vil en kreditor gå med til at slette deres registrering i RKI.

    Står jeg i RKI?

    2014-11-09_21-13-50Hvis du bliver registreret i RKI, vil du få et brev om registreringen. Du kan dog altid se din status, ved at benytte hjemmesiden dininfo.dk. Det kræver blot at du logger ind med NemID. Det er kun privatpersoner der kan se, om de er registreret på dininfo.dk. Virksomheder kan også registreres i RKI, men de kan ikke benytte online løsningen.

    En anden mulighed er at kontakte RKI’s kundeservice, hvis du vil vide om du står i RKI. Du finder kontaktoplysninger på deres hjemmeside.

     

    Kan man låne penge når man står i RKI?

    Formålet med RKI registret er, at give virksomheder en mulighed for at kreditvurdere potentielle kunder. Hvis en virksomhed finder, at du er registreret som dårlig betaler, vil det være næsten umuligt at få et lån hos banker og udbydere af forbrugslån. Der findes virksomheder, som reklamerer med “lån trods RKI”, men så er vi ude på det grå eller sorte marked.

    [box type=”alert” border=”full”]Pas på lånehajer og Lån Trods RKI hjemmesider – De er kun ude på at malke dig[/box]

    Hvis du lykkes med at få et lån gennem en af disse, vil du opleve cowboylignende vilkår, skyhøje renter og tvivlsomme inddrivelsesmetoder. Det må absolut frarådes at bruge disse lånehajer, hvis du er registreret i RKI.

    Der findes også hjemmesider, der reklamerer med, at de kan hjælpe dig med at søge om lån trods rki. De er oftest kendetegnet ved, at du skal betale et gebyr. Du kan så godt som regne med, at dette gebyr er tabt. Hjemmesiden, og virksomheden bag hvis der da findes en, er kun sat i verden for at tjene penge på gældsramte. Du vil ikke få et lån ud af det.

    Kan man registrere sig selv i RKI?

    I Norge og flere andre lande, er det muligt at registrere sig selv i registre over dårlige betalere. Det er primært et værktøj for socialt udsatte, sindslidende og lignende, som derved begrænses i muligheden for at optage lån og gældsætte sig i håbløs grad.

    Det er desværre ikke muligt at registrere sig selv i RKI i Danmark, selvom flere organisationer og politiske partier mener at det vil være en god ide. Datatilsynet har åbnet op for muligheden, så det er op til RKI at tilbyde en løsning for folk, der ikke ønsker kredit. Du kan læse mere om frivillig registrering i RKI her.

    Har du spørgsmål eller kommentarer til RKI og registrering, er du velkommen til at skrive dit spørgsmål herunder.

     

  • Det koster det at låne til forbrug

    Det koster det at låne til forbrug

    Rigtig mange virksomheder vil gerne have dig til at købe deres varer. Derfor har de fleste også et samarbejde med et finansieringsselskab, som kan tilbyde dig finansiering af dit indkøb.

    Men det kan hurtigt blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du finansierer alle dine indkøb med kviklån, forbrugslån eller hvad de nu kaldes. For de fleste af lånene er nemlig vanvittigt dyre, hvis man kigger på ÅOP, altså årlige omkostninger i procent, og ikke mindst det samlede beløb, som du har betalt tilbage i løbet af lånets løbetid. Længere nede kan du se, hvad det koster at købe ting på afbetaling, og ikke mindst hvad du ville kunne finde noget tilsvarende til.

    Eksempler på forbrug finansieret af kviklån

    Jeg har fundet en række eksempler på nettet, hvor du dels kan se hvad det koster at købe en give vare finansieret ved et forbrugslån, og hvad du kunne få den samme vare til, ved at kigge dig om på nettet.

    [box border=”full”]

    showimageGoPro Hero 3+ Silver Edition

    Pris hos L’Easy uden finansiering: 1.999,-
    Pris med finansiering, 89 kr i 49 måneder: 4.359,-
    Merpris ved finansiering: 2.360,-
    Billigste pris på nettet: 1.498,-
    [highlight]Merpris ved finansiering i forhold til billigste pris på nettet: 2.861,-[/highlight]

    Du ville altså kunne få næsten 3 kameraer for den samme pris, som du skulle give for at få ét kamera finansieret, hvis du vælger at betale kontant det billigste sted på nettet.[/box]

    [box border=”full”]

    9776cbd19fd174d59205faa75c623ad5Macbook Pro 13″ 256GB

    Pris hos L’Easy uden finansiering: 11.099,-
    Pris med finansiering, 329 kr i 66 måneder: 21.714,-
    Merpris ved finansiering: 10.615,-
    Billigste pris på nettet: 7.999,-
    [highlight]Merpris ved finansiering i forhold til billigste pris på nettet: 13.714,-[/highlight]

    Du ville altså kunne få næsten 3 macbooks for den samme pris, som du skulle give for at få en mac finansieret, hvis du vælger at betale kontant det billigste sted på nettet.[/box]

    [box border=”full”]

    2014-10-29_20-57-21Rejse til Mallorca med Spies, 2 voksne og 2 børn

    Pris på nettet uden finansiering: 14.208,-
    Finansiering gennem Ekspresbank, 502 kr i 48 måneder: 24.096,-
    Merpris ved finansiering: 9.888,-

    [highlight]Hvis du i stedet vælger at spare op til rejsen, vil du skulle lægge 1.184 til side hver måned i 12 måneder.[/highlight]  Altså kun ca. det dobbelte af, hvad afdraget ville koste, hvis du skulle afdrage over 4 år..[/box]

     

    Hvad med forbrugslån uden renter og gebyrer?

    En del virksomheder har set lyset i at tilbyde lån, hvor du ikke skal betale renter og gebyrer. Det kan jo lyde meget smart. Du skal ikke betale mere for varen, end hvis du betalte den kontant ved købet. Der er imidlertid en hage ved det. For du skal betale månedlige afdrag i mange måneder, for at betale gælden. Hvis du så gentagne gange køber ting på afbetaling, vil du efterhånden udhule dit rådighedsbeløb. Et par briller til 400 kr om måneden gør jo ikke så meget. Men hva så når der også kommer en sofa og måske en rejse oveni? Så løber de månedlige afdrag op, og låser din økonomi.

    Hav altid en opsparing

    Min holdning er meget klar: Skal du købe noget, skal du betale det kontant. Derfor skal du lave en opsparing, så du har penge, hvis du får behov for at købe en ny computer, eller køleskabet står af. At benytte sig af forbrugslån og kontokort er en glidebane, som let kan ende i en uoverskuelig gældssituation. Mine råd er:

    • Lav en opsparing
    • Køb ikke noget på impulser – Sov på det.
    • Køb aldrig på afbetaling eller ved at optage kviklån

     

  • Hvordan kan man se, hvor man skylder penge?

    Hvordan kan man se, hvor man skylder penge?

    Nogen gange kan det være svært at få et overblik over, hvem man egentlig skylder penge. Måske har du gennem mange år ignoreret alle rudekuverterne?

    Så er det ikke altid ligetil at finde ud af, hvem man egentlig skylder penge til. Man kan selvfølgelig sætte sig ned og vente, til den næste rudekuvert dukker op – Men der kan gå længe imellem, hvis man for eksempel er erklæret insolvent i fogedretten.

    Men der er heldigvis steder, hvor du kan finde oversigt over din gæld, altså oplysninger om, hvem du skylder penge – og ikke mindst hvor mange penge du skylder hver kreditor.

    [box type=”info” border=”full”]Det er vigtigt at få et overblik over dine kreditorer – Så du kan lægge den rette plan til afvikling af gælden[/box]

    Når du skal lede efter dem du skylder penge, kan du inddele dine kreditorer i to grupper: Dels de offentlige. Det er gæld til eksempelvis Skat, kommuner eller andre offentlige myndigheder.

    Så er der de private kreditorer. Det er typisk banker, finansieringsselskaber, telefonselskaber, antenne- og tvleverandører og lignende.

    Derfor er der primært to steder, hvor du kan se, hvem du skylder penge til:

    Se gæld til det offentlige hos Skat

    2014-10-28_21-27-26

    Hvis du logger ind på Skats hjemmeside, kan du se, om du skylder penge til det offentlige. Du kan også se, om der er private virksomheder der har indberettet renteudgifter eller lignende.

    Du skal bruge dit nemid for at logge ind i Skat selvbetjening. Det kan du gøre her.

    På din årsopgørelse kan du blandt andet se, hvor meget gæld der er indberettet fra banker og finansieringsselskaber. Du kan ikke se gæld hos andre private virksomheder.

    Se hvilke private du skylder penge hos RKI

    Det bedste sted at søge efter gæld hos private kreditorer er hos RKI. Du kan enten kontakte deres forbrugerservice, og bestille en udskrift. Så kan du se, hvem der har registreret dig i RKI.

    En anden mulighed er, at du logger ind på dininfo.dk med dit NEMid. Så kan du se online, hvem du skylder penge, og ikke mindst hvor stor gæld du er registreret for.

    Indsæt kreditorer i en gældsoversigt

    Når du har et billede af, hvilke kreditorer du skylder penge, bør du indsætte dem i en gældsoversigt. På den måde har du overblik over, hvor mange, og hvem du skylder penge. Gældsoversigten kan du også bruge sammen med dit budget, til at starte på tilbagebetaling. Jeg vil anbefale dig at benytte sneboldmetoden, som du kan læse mere om her.

    [box type=”info” border=”full”]Kort fortalt går sneboldmetoden ud på, at du betaler de mindste gældsposter først. [/box]

    Du bør også kontakte dine kreditorer, for at få en nøjagtig oversigt over hvor meget du skylder. Der kan let være løbet renter på din gæld, således at den er større end hvad du kan se på eksempelvis dininfo.dk

    Har du spørgsmål? Skriv dem gerne i kommentarfeltet herunder, så vil vi svare hurtigt

  • RKI er godt for gældsramte

    RKI er godt for gældsramte

    Mange menneskers største frygt er, at de bliver registreret som dårlig betaler i RKI. Men faktisk er det slet ikke så skidt endda at blive optaget i det berygtede register.

    En registrering i RKI kan nemlig forhindre dig i at optage ny gæld. Hvis du kigger på min startguide til at blive gældfri, vil du netop se, at det er første skridt: Nemlig at standse ulykken.

    [box type=”tick” border=”full”]En registrering i RKI er det bedste der kan ske, hvis du føler dig fristet af hurtige lån[/box]

    Hvis du bliver registreret som dårlig betaler i RKI, vil du ikke kunne optage lån, få kredit hos de fleste virksomheder, få benzinkort eller lignende. Derved sikrer du også at du ikke kan få mere gæld, som du ikke er i stand til at betale. Faktisk synes jeg, at det skulle være muligt at registrere sig selv i RKI – Altså en frivillig registrering. Det er det desværre ikke endnu. I Norge derimod er det muligt at lave en frivillig registrering, og det har mere end 10.000 nordmænd benyttet sig af.

    Derfor er frivillig registrering i RKI en god ting

    Ofte er din største fjende dig selv, hvis du er ramt af stor gæld. Ved at stå i RKI sikrer du, at du ikke kan optage ny gæld. Dit mål er jo, at du skal betale din gæld af, ikke optage ny. Hvis du så har brug for ting, er det eneste rigtige at spare op til dem, og betale kontant når du har pengene.

    Selvfølgelig er der også ting, der bliver mere besværligt når du er registreret i RKI, eksempelvis kan det blive meget svært at tegne en forsikring, uden at skulle betale en overpris. I nogen banker kan du heller ikke få eksempelvis et debetkort, men kun et hævekort, ligesom nogle banker ikke tilbyder netbank til kunder, der er registreret i RKI. Men heldigvis findes der banker der gør, så skal du have ny bank må du bare undersøge markedet.

    [box type=”info” border=”full”]Du kan ikke:

    • Låne penge
    • Få benzinkort
    • Få visse abonnementer, eksempelvis visse typer telefonabonnementer
    • Betale forsikringer på månedsbasis
    • Få et dankort eller kreditkort – Du kan godt få debetkort som eks. VISA electron eller Mastercard debit

    [/box]

    Ikke kun gældsramte, men også ludomaner, shopaholics og personer med sindslidelser ville kunne have gavn af en registrering, da man så ville kunne forhindre at man gældssatte sig selv endnu hårdere.

    I en afgørelse i 2011 åbnede Datatilsynet op for, at det skulle være muligt at lave et frivilligt register med folk, som ikke ønsker kredit. Herhjemme er det jo primært RKI der registrerer dårlige betalere. De har desværre endnu ikke åbnet op for muligheden.

    Hvis en sådan registrering var muligt, ville man ikke kunne registrere sig selv som dårlig betaler, men blot som en person, der ikke ønsker kredit. Det kunne blandt andet også være nyttigt i tilfælde med databedrageri. Altså de sager, hvor folk får stjålet deres identitet. Ved en frivillig registrering ville man så kunne slippe for mange problemer, når datatyven ikke har mulighed for at optage lån eller købe ting på kredit.

    Det betyder en registrering i RKI for dig

    Bliver du først registreret i RKI, bliver det meget svært at opnå kredit, for ikke at sige umuligt. De fleste erhvervsdrivende der yder kredit til private, vil tjekke en ny kundes status i RKI, inden der kan laves en aftale. Er man så registreret, vil man for det meste blive afvist.

    For at en virksomhed kan registrere en kunde som dårlig betaler i RKI, skal der være opfyldt nogle krav:

    1. Der skal være sendt tre rykkere
    2. I den sidste rykker skal man være advaret om inkasso, og at man vil blive registreret i RKI
    3. Beløbet skal kun overstige 200 kr
    4. Der må ikke være strid om beløbet. Man må altså ikke være uenig om, hvorvidt man skylder pengene.

    For forsikringsselskaber og banker er der lidt andre regler: De må først registrere en kunde i RKI, hvis sagen har været behandlet i fogedretten eller civilretten.

    Man er registreret i RKI i op til 5 år. Hvis man betaler det man skylder, bliver man straks slettet. Ellers vil man stå i registret i 5 år, hvorefter registrering slettes. Man kan ikke registreres mere end én gang for den samme gæld.

    Du kan iøvrigt se om du er registreret i RKI. Det kan du gøre på hjemmesiden dininfo.dk – Du skal blot logge ind med NEMid

  • Sneboldmetoden – effektiv afvikling af gæld

    Sneboldmetoden – effektiv afvikling af gæld

    Hvis du har dannet dig et overblik over din gæld, er næste skridt at få gjort noget ved den. En af de metoder der oftest anvendes er sneboldmetoden. Ligesom en snebold der ruller ned af bjerget efterhånden vokser sig større, sker det samme med det beløb, du har til at betale gæld med hver måned.

    Du starter med at betale de mindste lån først – De afdrag der derved frigives vokser, således at det månedlige beløb du betaler af på gæld vokser for hver gældspost der forsvinder. Metoden består i al sin enkelthed af:

    1. Start med at liste dine gældsposter, med de mindste øverst.
    2. Sørg for at du betaler mindst muligt på samtlige lån. Det kræver formentlig at du kontakter dine kreditorer, men det er besværet værd.
    3. Så betaler du alt dit månedlige overskud ind på det mindste lån. Formentlig vil den hurtigt forsvinde.
    4. Det beløb du havde afsat til det første lån lægges nu til dit månedlige overskud.
    5. Derefter betaler du så det næstmindste lån, indtil det er væk.
    6. Fortsæt, indtil al din gæld er væk

    Et praktisk eksempel

    Lad os tage et praktisk eksempel. Vi antager, at du har et månedligt betalingoverskud på 1.000 kr, når alle faste udgifter og leveomkostninger er betalt. Altså 1.000 kr, som du kunne bruge på tant og fjas – Eller du kunne betale ekstra ind på gæld.

    Du har følgende gældsposter:

    • Nordea: 48.000, afdrages med 2.000 pr. måned
    • Ekspresbank: 15.000, afdrages med 800 pr. måned
    • Tandlægen: 2.800, afdrages med 500 pr. måned
    • Leasy: 12.500, afdrages med 500 pr måned

    Allerførst lister du dem i et regneark, med de mindste først:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500
    Ekspresbank 15000 800
    Nordea 48000 2000

    Som du kan se, har du ialt 1500 kr at betale af med til tandlægen de første måneder (500 kr i afdrag + dit overskud). Derfor vil du kunne betale tandlægen i løbet af to måneder, istedet for de 6 måneder det ellers ville tage. Når du har betalt tandlægen, har du pludselig et månedligt overskud på 1.500 kr, da du jo ikke skal betale afdrag til tandlægen. Så ser regnearket sådan ud:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800
    Nordea 48000 2000

    Nu har du pludselig 2000 kr, som du kan indbetale på dit Leasy lån. Så det vil være indfriet i løbet af godt seks måneder, fremfor 25 måneder, eller over 2 år. Nu kan du så lægge de 500 kr, som du havde afsat som minimumsafdrag til Leasy oven i dit overskud. Nu får du så dette regneark:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800 2000 2800
    Nordea 48000 2000

    Som du kan se, vil du nu have 2.800 pr. måned, som du kan indsætte på dit Ekspresbank lån. Så vil det være væk i løbet af omkring 5 måneder, fremfor at tage 18 måneder, som det ellers ville, hvis du betalte lige meget til alle dine kreditorer. Så lægger du afdraget fra Ekspresbank til dit overskud, og har nu et månedligt overskud på 2.800.

    Sidste skridt er så, at få afviklet den sidste gældspost. Til det har du nu afdraget til Nordea på 2000 kr, plus dit overskud, altså ialt 4.800 som du kan afbetale dit sidste lån med:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800 2000 2800
    Nordea 48000 2000 2800 4800

     

    Fordele ved sneboldmetoden

    Den største fordel ved sneboldmetoden er, at du hurtigt vil få færre kreditorer. De mindste lån vil meget hurtigt blive betalt ud, og du vil ganske simpelt få færre rudekuverter og bekymringer. Efterhånden som du får ryddet ud i dine gældsposter vil det månedlige beløb du afdrager gæld med vokse – Således at du, når du når til de store gældsposter vil se, at der også sker noget med dem.

    Hvis man har mange små poster, som hver især får et lille afdrag hver måned, vil det se ud som om, at der ikke sker det store med gælden. Ved at bruge sneboldmetoden kan du se, at der sker noget.

    Kritik af sneboldmetoden

    Rent matematisk er sneboldmetoden måske ikke den smarteste. Kloge hoveder vil mene, at det er smartere at betale mest af på gældsposter med den højeste rente. Men da gæld består af 20% økonomi og 80% psykologi, vil det give en stor effekt, at man kan se, at der sker noget med gælden.

    Set over den samlede periode, hvor gæld skal betales tilbage, vil sneboldmetoden vise sig at være dyrere. Men risikoen for fiasko er bare større, hvis du betaler de største poster først. Så vil de øvrige kreditorer fortsat være efter dig. De vil nemlig også gerne have deres penge.