lfgr.dk

Kategori: Guides

  • Økonomi: Fornuftige investeringsmetoder 

    Økonomi: Fornuftige investeringsmetoder 

    Der er mange af os, som ønsker at lave investeringer – og opleve at få et afkast. Dog kan det også være en skræmmende aktivitet, idet man aldrig helt kan vide, hvordan afkastet kommer til at se ud. Samtidig kan det også ske, at man oplever tab, og hvem har lyst til det? Dog er der en masse forholdsregler, som man kan tage, hvis man gerne vil i gang med at investere, men bestemt ikke ønsker at opleve økonomiske tab.

    I denne artikel vil vi fortælle dig lidt om, hvilke investeringsmetoder du kan gøre brug af, for at mindske risikoen for økonomisk tab. Yderligere vil vi introducere dig for et investeringsbudget, som kan hjælpe dig med at skabe et overblik over dine investeringer og den økonomi, som du bruger på aktiviteten.

    Mindre risikofyldte investeringsmetoder
    Du kan selvfølgelig vælge at investere i aktier på helt traditionel vis, hvis du er sikker på, at du har lavet gode spekulationer. Men kan man nogensinde være sikker i sin sag, når det handler om at lave spekulationer om aktier eller eksempelvis valuta? Aktiekurserne og valutakurserne er styret af diverse omverdensforhold, samfundsøkonomien og samfundstendenser. Hvis du er interesseret i denne slags investeringer, kan du hurtigt se mere her, for at blive klogere på denne verden.

    Dog findes der andre investeringsmetoder, som du kan tage i brug i stedet for at investere i aktier på traditionel vis. Du kan eksempelvis forsøge dig med ETF’ere, som er en slags investeringsfond. Flere aktiver er inkluderet i en investeringsfond, hvilket betyder at du ikke blot investerer i ét enkelt firma, når du investerer i en ETF. Du investerer derimod i alle de aktiver, som er en del af fonden.

    Ved at investere i en ETF bliver din investering spredt ud på en masse forskellige aktiver. Du skal blot huske på, at dette også naturligt giver et lavere afkast, fordi pågældende aktiver kun får en brøkdel af din investering. Dog vil du her opleve, at du hurtigt får et stabilt og gennemsnitligt afkast. Investering i ETF’ere vil ofte være en mindre risikofyldt investering og er ofte set som en fornuftig og langtidssigtet passiv investering, som der er mange fordele ved.

    Foruden ETF-handel findes der også andre investeringsmetoder, som ofte opleves som mindre risikofyldte. Herunder vil vi påpege futures eller optioner.

    Investeringsbudget
    Har du før hørt om et investeringsbudget? Dette kan hjælpe dig til at skabe et overblik over din investeringsøkonomi. På den måde vil du opleve, at der bliver sat penge af til investeringerne, hvilket naturligvis giver et overblik over økonomien helt automatisk.

    Når du opretter et investeringsbudget bør du også sætte dig selv økonomiske grænser og overveje, hvilke forventninger du har til pågældende investeringer. Du bør ligeledes her tænke over, om du reelt har råd til eventuelt at miste din investering. Man bør aldrig investere for mere, end man kan tabe.

  • Fordelene ved at udlicitere din bogholder

    Fordelene ved at udlicitere din bogholder

    Kender du det? Du nærmer dig deadline for momsafregning, men du har overhovedet ikke styr på dine bilag eller dine udgifter. Så det ender med at du bruger hele natten på at få styr på det, og ender med at være en gnaven gammel forretningsdrivende de næste mange dage.

    I stedet burde du udlicitere arbejdet, og koncentrere dig om at gøre det du er bedst til. Jeg har fundet nogle fordele ved at bruge en revisor eller bogholder til arbejdet:

    1: Du kan koncentere dig om det du er bedst til

    Jeg ved det godt: Det er lidt en floskel, at vi skal arbejde med det vi er bedst til, og betale andre for at lave resten. Men det er ikke desto mindre sandt. Når du arbejder på noget, som du ikke er så god til, går der tid fra det arbejde, som du kunne være brilliant til.

    2: Du sluipper for dyre eller irriterende fejl¨

    Har du helt styr på kredit og debit, og kender du lovgivningen? Er du super god til at gemme alle dine bilag, så du har dokumentation for udgifterne? Hvis du kan svare ja til det er du sikkert bogholder, og så giver dette indlæg ikke så meget mening. Men hvis du derimod ikke helt har styr på det, risikerer du en masse dyre fejl, når du selv forsøger dig som bogholder.

    3: Du får en sparringspartner

    Det er faktisk en god ide at dele dine ideer og have nogle at vende din forretning med. Her kan økonomiske rådgivere altså være en god ting – og du skal ikke forklejne værdien af en dygtig bogholder, som måske kan skubbe lidt til dig, hvis dine indtægter ikke står mål med udgifterne.

    4: Du slipper for at spilde dit liv

    Hvis du ikke er revisor eller bogholder er der nok en grund til det. Det er bare ikke skide sjovt at rode med bilag, posteringer, excelark og fedtede dankortkvitteringer. Så hvorfor ikke give den del til nogen, der synes at det er hylemorsomt?

  • Hvordan kan man se, hvor man skylder penge?

    Hvordan kan man se, hvor man skylder penge?

    Nogen gange kan det være svært at få et overblik over, hvem man egentlig skylder penge. Måske har du gennem mange år ignoreret alle rudekuverterne?

    Så er det ikke altid ligetil at finde ud af, hvem man egentlig skylder penge til. Man kan selvfølgelig sætte sig ned og vente, til den næste rudekuvert dukker op – Men der kan gå længe imellem, hvis man for eksempel er erklæret insolvent i fogedretten.

    Men der er heldigvis steder, hvor du kan finde oversigt over din gæld, altså oplysninger om, hvem du skylder penge – og ikke mindst hvor mange penge du skylder hver kreditor.

    [box type=”info” border=”full”]Det er vigtigt at få et overblik over dine kreditorer – Så du kan lægge den rette plan til afvikling af gælden[/box]

    Når du skal lede efter dem du skylder penge, kan du inddele dine kreditorer i to grupper: Dels de offentlige. Det er gæld til eksempelvis Skat, kommuner eller andre offentlige myndigheder.

    Så er der de private kreditorer. Det er typisk banker, finansieringsselskaber, telefonselskaber, antenne- og tvleverandører og lignende.

    Derfor er der primært to steder, hvor du kan se, hvem du skylder penge til:

    Se gæld til det offentlige hos Skat

    2014-10-28_21-27-26

    Hvis du logger ind på Skats hjemmeside, kan du se, om du skylder penge til det offentlige. Du kan også se, om der er private virksomheder der har indberettet renteudgifter eller lignende.

    Du skal bruge dit nemid for at logge ind i Skat selvbetjening. Det kan du gøre her.

    På din årsopgørelse kan du blandt andet se, hvor meget gæld der er indberettet fra banker og finansieringsselskaber. Du kan ikke se gæld hos andre private virksomheder.

    Se hvilke private du skylder penge hos RKI

    Det bedste sted at søge efter gæld hos private kreditorer er hos RKI. Du kan enten kontakte deres forbrugerservice, og bestille en udskrift. Så kan du se, hvem der har registreret dig i RKI.

    En anden mulighed er, at du logger ind på dininfo.dk med dit NEMid. Så kan du se online, hvem du skylder penge, og ikke mindst hvor stor gæld du er registreret for.

    Indsæt kreditorer i en gældsoversigt

    Når du har et billede af, hvilke kreditorer du skylder penge, bør du indsætte dem i en gældsoversigt. På den måde har du overblik over, hvor mange, og hvem du skylder penge. Gældsoversigten kan du også bruge sammen med dit budget, til at starte på tilbagebetaling. Jeg vil anbefale dig at benytte sneboldmetoden, som du kan læse mere om her.

    [box type=”info” border=”full”]Kort fortalt går sneboldmetoden ud på, at du betaler de mindste gældsposter først. [/box]

    Du bør også kontakte dine kreditorer, for at få en nøjagtig oversigt over hvor meget du skylder. Der kan let være løbet renter på din gæld, således at den er større end hvad du kan se på eksempelvis dininfo.dk

    Har du spørgsmål? Skriv dem gerne i kommentarfeltet herunder, så vil vi svare hurtigt

  • Sneboldmetoden – effektiv afvikling af gæld

    Sneboldmetoden – effektiv afvikling af gæld

    Hvis du har dannet dig et overblik over din gæld, er næste skridt at få gjort noget ved den. En af de metoder der oftest anvendes er sneboldmetoden. Ligesom en snebold der ruller ned af bjerget efterhånden vokser sig større, sker det samme med det beløb, du har til at betale gæld med hver måned.

    Du starter med at betale de mindste lån først – De afdrag der derved frigives vokser, således at det månedlige beløb du betaler af på gæld vokser for hver gældspost der forsvinder. Metoden består i al sin enkelthed af:

    1. Start med at liste dine gældsposter, med de mindste øverst.
    2. Sørg for at du betaler mindst muligt på samtlige lån. Det kræver formentlig at du kontakter dine kreditorer, men det er besværet værd.
    3. Så betaler du alt dit månedlige overskud ind på det mindste lån. Formentlig vil den hurtigt forsvinde.
    4. Det beløb du havde afsat til det første lån lægges nu til dit månedlige overskud.
    5. Derefter betaler du så det næstmindste lån, indtil det er væk.
    6. Fortsæt, indtil al din gæld er væk

    Et praktisk eksempel

    Lad os tage et praktisk eksempel. Vi antager, at du har et månedligt betalingoverskud på 1.000 kr, når alle faste udgifter og leveomkostninger er betalt. Altså 1.000 kr, som du kunne bruge på tant og fjas – Eller du kunne betale ekstra ind på gæld.

    Du har følgende gældsposter:

    • Nordea: 48.000, afdrages med 2.000 pr. måned
    • Ekspresbank: 15.000, afdrages med 800 pr. måned
    • Tandlægen: 2.800, afdrages med 500 pr. måned
    • Leasy: 12.500, afdrages med 500 pr måned

    Allerførst lister du dem i et regneark, med de mindste først:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500
    Ekspresbank 15000 800
    Nordea 48000 2000

    Som du kan se, har du ialt 1500 kr at betale af med til tandlægen de første måneder (500 kr i afdrag + dit overskud). Derfor vil du kunne betale tandlægen i løbet af to måneder, istedet for de 6 måneder det ellers ville tage. Når du har betalt tandlægen, har du pludselig et månedligt overskud på 1.500 kr, da du jo ikke skal betale afdrag til tandlægen. Så ser regnearket sådan ud:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800
    Nordea 48000 2000

    Nu har du pludselig 2000 kr, som du kan indbetale på dit Leasy lån. Så det vil være indfriet i løbet af godt seks måneder, fremfor 25 måneder, eller over 2 år. Nu kan du så lægge de 500 kr, som du havde afsat som minimumsafdrag til Leasy oven i dit overskud. Nu får du så dette regneark:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800 2000 2800
    Nordea 48000 2000

    Som du kan se, vil du nu have 2.800 pr. måned, som du kan indsætte på dit Ekspresbank lån. Så vil det være væk i løbet af omkring 5 måneder, fremfor at tage 18 måneder, som det ellers ville, hvis du betalte lige meget til alle dine kreditorer. Så lægger du afdraget fra Ekspresbank til dit overskud, og har nu et månedligt overskud på 2.800.

    Sidste skridt er så, at få afviklet den sidste gældspost. Til det har du nu afdraget til Nordea på 2000 kr, plus dit overskud, altså ialt 4.800 som du kan afbetale dit sidste lån med:

    Kreditor Gæld Afdrag Overskud Muligt afdrag
    Tandlægen 2800 500 1000 1500
    Leasy 12500 500 1500 2000
    Ekspresbank 15000 800 2000 2800
    Nordea 48000 2000 2800 4800

     

    Fordele ved sneboldmetoden

    Den største fordel ved sneboldmetoden er, at du hurtigt vil få færre kreditorer. De mindste lån vil meget hurtigt blive betalt ud, og du vil ganske simpelt få færre rudekuverter og bekymringer. Efterhånden som du får ryddet ud i dine gældsposter vil det månedlige beløb du afdrager gæld med vokse – Således at du, når du når til de store gældsposter vil se, at der også sker noget med dem.

    Hvis man har mange små poster, som hver især får et lille afdrag hver måned, vil det se ud som om, at der ikke sker det store med gælden. Ved at bruge sneboldmetoden kan du se, at der sker noget.

    Kritik af sneboldmetoden

    Rent matematisk er sneboldmetoden måske ikke den smarteste. Kloge hoveder vil mene, at det er smartere at betale mest af på gældsposter med den højeste rente. Men da gæld består af 20% økonomi og 80% psykologi, vil det give en stor effekt, at man kan se, at der sker noget med gælden.

    Set over den samlede periode, hvor gæld skal betales tilbage, vil sneboldmetoden vise sig at være dyrere. Men risikoen for fiasko er bare større, hvis du betaler de største poster først. Så vil de øvrige kreditorer fortsat være efter dig. De vil nemlig også gerne have deres penge.