Håndværkerfradrag: Tænk økonomi ind i dit forbrug

Danskerne er muligvis den befolkningsgruppe i Europa, der er allermest nærige, når det kommer til forbrug af dagligvareprodukter og husholdningsartikler. Af en eller anden årsag er vi mere end villige til at investere i designermøbler og store verdensomspændende eventyrrejser, men når det så kommer til remedier i hverdagen eller den mad, vi spiser, er vi stik modsatte.

Men når nu denne nærighed er så fast hos mange danskere, er det måske samtidig en smule underligt, at der ikke er flere, der benytter sig at det håndværkerfradrag. Og det hænger unægtelig sammen med, at rigtig mange danskere faktisk ikke ved, hvad de kan fortolke iht. definitionen ”håndværker”.

For hvad mange ikke ved er, at håndværkerfradraget ikke kun er tiltænkt de traditionelle håndværkere som murere, tømrere eller VVS’ere. Nej. Herunder falder faktisk også en del andre serviceydelser, som måske ikke virker naturlige i ordets bogstaveligste forstand, men som faktisk er helt almindelige i forhold til anvendelse af det håndværkerfradrag, enhver dansker kan benytte sig af.

Rengøring og ejendomsvedligehold

Danskerne er ikke i tvivl om, at man kan bruge sit håndværkerfradrag til renoveringsprojekter og udbygningsopgaver. Men det er de færreste, der faktisk ved, at man også kan bruge sit fradrag til rengøring, gartnerarbejde, algebehandlingosv., så længe man har professionelle fagfolk til at gøre det. 

Denne information er der knap så mange danskere, der har fået – og sammenholdt med det faktum, at vi egentlig er ret nærigt anlagte, er det ikke helt uvæsentlig. Får man et fradrag for denne type opgaver, er der ingen tvivl om, at det vil lokke flere til at lade såvel rengøringen og gartnerarbejdet ligge hos fagfolk, der uden tvivl også er bedre til dette.

Der skal ikke foreligge nogen godkendelse eller verificering, inden man benytter sig af sit fradrag. Og det fungerer ens, uanset om man skal have fradrag for rengøring eller en udbygning. 

For økonomien betyder en anvendelse af sit håndværkerfradrag, at man kan sammenligne det med en procentvis rabat. Ganske simpelt, som hvis man gik ned i en butik og fik en rabat på sine varer. Men rabatten fra fradraget er blot indregnet i din selvangivelse.

Rabatten for håndværkerfradraget er på 26 % af den samlede arbejdsløn, der er forbundet med den ydelse, man har købt. Dvs. betaling af de timer, man har en gartner, rengøringsdame eller håndværker til at gå. Og det er ikke en helt uvæsentlig rabat, hvis eksempelvis huset skal have en overordnet algebehandling, eller man har en månedlig udgift til en fast rengøringsdame.

Er du stadigvæk i tvivl om, hvorvidt du med din serviceydelse er berettiget til håndværkerfradrag, kan du med fordel undersøge sagen hos SKAT, der selv har lavet en udførlig guide til, hvad man faktisk kan få fradrag for. Og du vil med garanti blive overrasket over, hvad man faktisk kan få godkendt fradrag for.

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes